“Tjenerindens fortælling” af Margaret Atwood

Tjenerindens fortælling - Margaret Atwood

Jeg har nu læst “Tjenerindens fortælling” af Margaret Atwood, og det var, for mig, en temmelig drøj oplevelse. Alle andres begejstring taget i betragtning, er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har læst den rigtigt?

Sci-fi, er en fjollet genre

Jeg er måske heller ikke den oplagte fangirl til “Tjenerindens fortælling”. Jeg bryder mig, af rent og skært princip, ikke om fjollede film som “Star Wars”, “Avatar” og “Blade Runner”. At jeg har knuselsket “The Matrix”, og semielsket “The Hunger Games”, ser jeg som undtagelserne, der bekræfter reglen. Og fordi at sci-fi har tiltalt mig så uendelig lidt på film, er det ikke noget, jeg har tilgodeset på papir.

MEN, nu da alt og alle taler om, at “Peggy” har taget slør og rød kjole på, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte give det et go. Men altså ikke på skærmen, for til trods for at serien sendes på HBO, indskriver den sig stadig i dogmet #mindrenetflixmerebogreol. Så jeg gik med bogen.

So, this is the gist…

Der er sket noget frygteligt og Amerika, som vist ikke er Amerika mere, er blevet et kvindeundertrykkende (det er vist i virkeligheden dårlig nok dækkende) religiøst, totalitært samfund. Vi følger tjenerinden Offred, der prøver at indfinde sig i det “nye” samfund. Hun kan stadig huske “den gamle verden”, og tænker derfor tilbage på den tid, hvor hun var fri og havde en mand og en datter.

Med emner som religion, hjernevask, slaveri og isolation, vil jeg medgive, at “Tjenerindens fortælling” på papiret er en meget interessant historie. På papiret. For i realiteten, kedede jeg mig enormt meget. Jeg blev aldrig rigtig investeret i Offred. Faktisk fandt jeg flere af bipersonerne, som f.eks. Moira mere interessante. Måske fordi hun er mere handlekraftig og passer dårligere ind i systemet end Offred.

Hvis jeg skal sige noget pænt…

Og det vil jeg jo meget gerne. Slutningen løfter bogen. MEGET. Altså faktisk både Offreds slutning, hvor jeg endelig kan svinge mig op til at blive lidt nysgerrig, og bliver mødt af en kold klud lige i face. Men især det aller-aller sidste “Historiske noter”. Her får man, fra “fremtiden”, forklaret en del, men langt fra alt. Der er stadig stor usikkerhed involveret, fordi så har jeg jo som læser en lækre-lækre mulighed for selv at fortolke… Og det er sikkert en gave, hvis man har været ægte investeret, og har gættet løs bogen igennem, men det havde jeg jo ikke. Så jeg ville faktisk bare gerne have nogle svar. Og gerne langt tidligere. Så jeg tager gættene for pålydende. Jeg forstår bare virkelig ikke, hvorfor jeg skal vente så længe på en afklaring.

 

 

Skriv et svar