The Ghita som min navnesøster

Ghita som Sarah på Folketeateret

Jeg er stor fan af Baronessen fra Benzintanken (og alle de andre gode gamle danske film). Så da jeg for omkring et  år siden opdagede, at Ghita Nørby, The Ghita (efternavnet er jo i virkeligheden vildt overflødigt), skulle lave sådan en lille jubilæumsforestilling, tænkte jeg, at man da skulle være et skarn, hvis… Heldigvis har jeg en kollega, der næsten er lige så mentalt gammel som jeg selv. Med andre ord, jeg fandt en fellow Ghita-fan girl at tage med.

Fra monkey class til kongepladser

Vi startede meget hjemmevandt, med at tro, at vi måske var kommet til at købe de allerbageste, allerøverste pladser… Vi tog de noget fattige barstole i øjesyn. For ja, det var fastboltede barstole, men uden det lækre fortrin, faktisk var det en pude på en stang. Vi syntes nu nok, at vi ikke havde købt de allerbilligste billetter, men vi kommer ikke på folketeateret hver dag, sååå…

Vi kiggede dog lige ned på næste etage. Der var noget, der ikke helt syntes at stemme, og hvad fandt vi så? I vores bog var det dronningelogen! Fordømt, at vi havde glemt vores tiaras! Vi sad så perfekt, det var sgu da noget heeelt andet, end de stolper der, som vi nær havde slået os til tåls med. Vi kunne kigge lige ned på vidunderlige Ghita, der i glimt stadig lignede Anne Von Rosensten, og lige så vidunderlige Preben Kristensen. (Som mit indre barn inderligt håbede ville give et ekstranummer i form af ”En ven som mig”. Det gjorde han dog ikke, og skulle jeg give forslag til forbedring, ville dét klart ligge lige til højreskøjten.)

Om det var en god oplevelse?

Åh yes!

Det var fint, sjovt og mest af alt imponerende! Halvanden time uden udgang var hun på scenen, som hun udenfor al tvivl ejede. Parallellerne mellem Ghita og Sarah Bernard, var fine, ikke tykke, ikke karikerede – subtile!

Stykket var ikke super dramatisk, det skulle det heller ikke være. Til gengæld var det der foregik blandt publikum af og til næsten for dramatisk. Min kollega og jeg var klart de stolte ungdomspræsidenter, og mere end én gang overværede vi hosteanfald, der trak fokus fra scenen, og ned på publikum, der lod til at være ved at omkomme.

Jeg fik både lyst til at gå hjem og se, well, alt med Ghita samt Alladin og Toy Story. (3 – som klart er den bedste af Toy Story filmene.)

Skulle du imidlertid have fået lyst til at se Sarah, så kan du lige nå det endnu – du vil ikke fortryde det 😉 (Dog vil jeg anbefale, at du holder dig fra de bagerste stole 😉 )

1 Comment

  1. […] jeg være hende <3). Og selvfølgelig Baronessen fra benzintanken, læs mere om mit Ghita crush her […]

Skriv et svar