Klokkeren fra Notre Dame

Klokkeren fra Notre Dame

Jeg har været i Det Kongelige Teater og se Klokke

ren fra Notre Dame. En af de få Disney film, jeg ikke har set til hudløshed, og ikke kan så meget som én eneste sang fra. Jeg synes som tidligere nævnt, at det er en af de dårligere. Men lige så ringe som jeg synes, den egner sig til tegnefilm, dobbelt så godt egner den sig som musical!

Kulisse-trip

Altid er kulisserne imponerende, når man går i teateret, og særligt på Det Kongelige. Hvor meget de kan gøre med meget lidt i det ene rum de jo i bund og grund har til rådighed er amazing! På Gammel Scene, var særligt den digitale del af kulissen den del, der løftede oplevelsen op over standarden. På et tidspunkt sætter stykkets røvhul ild omkring kirken, som du “sidder i”, så du sidder faktisk i et rum omsluttet af flammer. Og jeg tænkte, Det Kongelige kunne faktisk godt brænde ned til grunden lige nu, mens jeg bare sidder og tænker ”hvor ser det ægte ud”. Heldigvis, var det ikke tilfældet 😉

Faktisk havde man muligheden for at være en del af kulissen, idet der var kirkebænke på scenen, hvor publikummer sad – i kutter så de faldt ind som munke i kirken. Der gad jeg måske nok godt have siddet. Hmpf!

Gåsehud og en forelskelse

Nåh, men det var jo altså ikke kun kulisserne jeg nød. Den tunge, højtravende musik (som normalt er meget langt fra min smag!) gav mere end én gang gåsehuden lov at løbe op ad mine arme og jeg blev naturligvis forelsket i helten. (Fra min afstand lignede han Jax fra Sons of Anarchy, som jeg ligeledes har været forelsket i – i årevis). Det viser sig, at jeg tidligere har været forelsket i ham, da han spillede Prins Erik i Den Lillehavfrue, sidst Fredericia teater var forbi det kongelige.

De mange vildt gode anmeldelser er altså ikke for sjov! Det er er en virkelig nice forestilling – go see!

 

 

 

Skriv et svar