Hella Joof og Papmaché-reglen

Papamché-reglen Hella Joof lydbog

Jeg knuselsker Hella Joof, og vi går way back – til Bullerfnis. Jeg har faktisk flere af sangene fra Bullerfnis på den ene cd, jeg har i min bil. Det er en blandet cd, hvor hun er godt selskab med alt fra Beatles til Dodo & The Dodos. Min musiksmag er indiskutabelt awesome! Nåh, men jeg er også vild med hendes film, for ikke at nævne hende selv i fx Den eneste ene (Jamen så fuck-fuck da) og Mads og monopolet. Når hun er i Mads og monopolet, så ved man sgu da, at der bliver sagt noget fornuftigt. Siger hun noget, jeg ikke er heeeelt enig i, tager jeg lige en snak med mig selv. (Det er nok mig, der tager fejl.)

Nåh, det jeg egentligt vil sige er bare ‘Hella for pres‘!

Glimmerfetichist

I Julegave fik jeg hendes bog Papmaché-reglen. Den var en af de første bøger, jeg læste i mission #MindreNetflixMereBogreol. Jeg var ret begejstret for den – den var mega sjov og fucking rigtig.

Jeg lånte den ud til en kollega, der returnerede den i mandags. Hun havde, som jeg, haft en fest, og begyndte straks at referere til de forskellige regler. Som jeg, ærlig talt, her 4 måneder senere ikke husker i samme detaljegrad som min søde kollaga. Glimmer-reglen husker jeg, naturligvis, ret klart, eftersom det er den bedste regel! Glimmer-reglen går kort fortalt ud på, at man skal værdsætte de små ting i livet, overstrø dem med (mentalt-)glimmer og sætte dem op, til evig beundring, på kaminhylden (evt. også mental). Udover det, at det er en ret fin ting at gøre (positiv psykologi og alt det der), så ELSKER jeg glimmer! Både den ægte og mentale vare – jeg er glimmerfetichist. Min begejstring er næppe gået nogle jeg kenders næse forbi. (Exhibit a: Disse støvler er mine! Exhibit B: jeg er, så sent som i denne uge, blevet refereret til som “skaden”, efter et anfald af glimmerbegejstring.)

Hella Joof og Glimmer-reglen

Lydbogen – indtalt af Hella herself (win!)

Nåh, men de andre regler forekom mig ein bisschen slørede. Så jeg fandt den på Mofibo, hvor fantastiske Hella, til min vilde begejstring, selv læser op. Den er mega kort – 3 timer-ish. Så jeg har nået at høre den over ugen, mens jeg dåsede den om morgenen inden, samt i bilen til og fra, arbejde. Og lad mig bare sige, den bliver KUN federe, af at Hella selv læser op. – Ja, vi er på fornavn.

En regel, der talte særligt til mig under denne gennemlytning var Pizza-reglen. Som ikke går ud på, at man skal spise masser af pizza, selvom jeg også sagtens kunne stå inden for den regel! Pizza-reglen går ud på, at man skal sige, hvad man ønsker sig. Når du bestiller en pizza, bestiller du den, du absolut helst vil have – uden oregano. Pointener er, at du, i livet, skal drømme og ønske efter samme fremgangsmetode.

Min fremtidskæreste

Så i al fremtid, når mennesker, der har været i evighedsforhold, giver mig ”mindre-kunne-vel-også-gøre-det-blikket”, når jeg beskriver min fremtidskæreste. Da vil jeg henvise til Hella Joofs pizza-regel. Bevares, min fremtidskæreste behøver ikke være både høj, flot, rig, barnløs, klog, sjov, interessant og håbløst forelsket i mig… Det er ikke (alle) ufravigelige krav… Men han gerne, og jeg har da i allerhøjeste grad tænkt mig at ønske det. Og jeg både ønsker, forventer og planlægger da også, at vi kommer til at leve lykkeligt til vores dages ende. Og gør vi ikke det, så tror jeg, jeg vil læse den igen (måske igen-igen-igen), for hun har også en, hvad der lyder som glimrende, skilsmisse-regel.

 

/S

 

 

 

 

Skriv et svar