En fremmed flytter ind

Kilde: http://www.madeincopenhagen.dk/da/en-fremmed-flytter-ind
Kilde: http://www.madeincopenhagen.dk/da/en-fremmed-flytter-ind

For et stykke tid siden hørte jeg Third ear-podcasten ”I et Forhold Med…” Den handler om den enlige mor Amanda, der støder på den stenrige Casper på Facebook. De forelsker sig, og så tager den mest crazy love story, maybe ever, ellers fart. Og den er fandme oven i købet sand. Hvis du ikke har hørt podcasten, så stop med at læs NU, og hør den. Den ligger lige her… Du kan komme tilbage, når du er færdig 😊

Til jer der har hørt den – den er nu lavet som dokumentar og går i biografen under titlen ”En fremmed flytter ind”. Den er lavet i et skævt dokumentarformat, hvor de fleste medvirkende faktisk “spiller” sig selv, ret sjovt og jeg var inde og se i går.

SPOILER

Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvor stort et mind fuck det var, da jeg hørte podcasten for første gang. Det er lidt som med første gang, man så ”Den 6. sans”, når først det vanvittige plot twist er gået op for en, så kan man ikke unsee it! Så mit udgangspunkt for at se filmen var naturligvis et helt andet, end da jeg hørte podcasten første gang. Og det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at man ikke får den der følelse af WHAT THE ACTUAL FUCK IS GOING ON!?

Lidt lang, men måske alligevel ikke

Min faste bioparter in crime Majse og jeg var enige om, at starten føltes liiiidt lang. For mig havde det helt sikkert også noget at gøre med, at jeg havde begået the rookie mistake og IKKE sat mig ind i, hvor lang filmen var. Jeg huskede podcasten som relativt kort, og jeg tænkte derfor,  at filmen måtte være det, og havde det derfor sådan lidt “nu må I sgu da komme videre”. (Podcasten var ikke kort, jeg har genhørt den i dag.)

Casper Augustinusen/Casper Riber-Holm

Det var, som nævnt, de “rigtige” personer, der ”spillede” med i filmen. Undtagen selvfølgelig Casper Augustinusen/Casper Riber-Holm. SURPRISE, det gad han sgu ikke være med til, han spiller kun sine roller én gang. Der bliver leget lidt sjovt med stil og format, hvor meget af det er faktiske scener med repliker og alt det der jazz, men nogle gange træder intervieweren aktivt ind, for at få opklaret noget, og det fungerer faktisk ret fint. Der kommer selvfølgelig flere detaljer og episoder med end i podcasten, og det er kun fedt. MEN det får mig ikke til at undres mindre over, hvordan helved han er sluppet af sted med de SYGE løgne, som han er, det er jo for vildt! Hvordan han har kunne holde tale på Skodsborg hotel – for det fulde personale – om hvordan stedet, hvor han er kommet i hele sin barndom, betyder uhh så meget for ham. For dernæst at flygte fra en gigantisk regning. That just blowes my mind! Helt ærligt! Og noget helt andet, hvordan har han undgået at skide i bukser af skræk, da han gjorde det?! Jeg spørger!!!

WTF

I øvrigt, er jeg vildt forarget over, at han bliver idømt 1 fucking års fængsel, for at have snydt hovedpersonen Amanda (som i øvrigt er virkelig sympatisk og vestegnsagtig på én og samme tid – ja det var et forvirrende udsagn, I know). Det er hans god damn 14. dom – og så får han ét års fængsel. Manden er jo ikke rask. Han er vaneforbryder. Vi kan jo ikke have ham gående rundt for pokker! Vel?! Han skal jo sidde bag et hegn med psykologer og skrive manuskripter, for de plots han udtænker – og fører ud i livet i øvrigt – de er sgu en Oscar værdig… Om end, hvis ”En fremmed flytter ind” havde været en fiktionsfilm, så ville man jo have sagt, “Ja den var meget god, men liiiidt for urealistisk.

Skal du se den?

Ja, det synes jeg! Det er en okay film, som jeg noterede mig var lavet i samarbejde med TV2… Så moooon ikke den bliver vist der lige pludselig? Det ville jeg måske godt kunne vente på. Det er ikke en film der virkelig gør krav på det store lærred. Men den er god, og man får både flere detaljer og en epilog, som ikke er en del af podcasten 🙂

 

Skriv et svar