Den Store Gatsby

Den store Gatsby

Tillad mig at starte et helt andet sted end ved ‘ Den store Gatsby ’. Eftersom dette er mit første indlæg på Bloggis (woop), bliver jeg nødt til at starte et lidt andet sted. Jeg har set samtlige afsnit af Venner et godt stykke over 10 gange. Den er så nem, at gå til. Jeg kan se den, mens jeg laver 1000 andre ting, fordi jeg har set den  mange gange – og ja, jeg griner hver gang! Men omkring nytår, da jeg var færdig med den for, ja gud ved hvilken gang, tænkte jeg ved mig selv: Nu skal det dælen-duleme være løwn Sarah P! Og så gav jeg mig selv et nytårsforsæt.

#MindrenetflixMereBogReol

Annuller Netflixabonnement – læs bøger! Så det gør jeg nu. Jaaa, så så man da nok lige mig overholde et  nytårsfortsæt 🙂 (ud af 10). Da jeg ikke har læst super mange klassikere, forsøger jeg at læse minimum én klassiker om måneden, det er so far blevet til Lolita, Den Afrikanske Farm, Hærværk (slap af, den var ringe!), Anne Franks Dagbog, Mrs. Dalloway, Stolthed og Fordom og Der vokser et træ i Brooklyn.

Du kan se, hvilke andre bøger, jeg har nået at få under bæltet på Instagram, ved at søge på hashtagget #mindrenetflixmerebogreol. Du er også velkommen til at følge mig der @SarahPilegaard.

Tilbage på sporet

Nåh, men i denne måned, startede jeg med at læse ‘Den Store Gatsby’ af  F. Scott Fitzgerald. Jeg så den “nye” film af Baz Luhrmann, da den udkom. Jeg er btw Musical (in general) og Moulin Rouge (in particular) fan-girl. Jeg mindes den, derfor som en film, jeg først så virkelig frem til. Og dernæst blev voldsomt skuffet over. Det er ved at være et par år siden, så jeg skal sparer jer for efterrationaliserede og tågede detaljer.

Den er ikke så lang, og da jeg på forhånd havde planer om at læse et par af de lange i denne måned, tænkte jeg; Why the hell egentlig not? Jeg læste den på et par dage, og den var amazing – imodsætning til Hærværk (som jeg allerede nu, kan mærke bliver et referencepunkt, for hade-litteratur), var den hurtigt læst, magisk og romantisk.

Jay Gatsby er en drømmer, en romantiker og håbløst forelsker i (gåsen) Daisy. De var kærester for nogle år siden, og Daisy er i mellemtiden blevet gift med lidt af et røvhul. Alt Gatsby gør, gør han for Daisy, og hun ved end ikke, at han eksisterer, orh det her er altså en bog for drømmere… Der trænger til en brat opvågning!

SPOILER – Hvis du hverken har set filmen eller læst bogen

Gatsby er forelsket i fortids-Daisy, fra en tid, hvor han også selv var en anden. Historien ender ikke godt, titelpersonen dør, så, ja… Men selvom han havde overlevet, tror jeg aldrig historien ville være endt lykkeligt. For han var allerede ved at indse, at Daisy ikke er fortids-Daisy mere, men gåse-Daisy. Han ville være blevet bitter – for var det virkelig det, han havde kæmpet og genskabt sig selv for? Og ville han kunne have indrømmet overfor sig selv, at alt det han havde drømt om, slet ikke var sagen? Lade illusionen briste?

Jeg har selv tendens til, at falde ud til den melankoliskeside (som jeg i øvrigt desværre ofte kommer til at dyrke vildt og voldsomt). ”Hvis det bare havde været anderledes. Havde han bare gjort det ene eller det andet. Så kunne det hele være endt anderledes.”

Men det vár ikke anderledes. Han gjorde ikke det ene eller det andet. Tillad mig at citere Nik og Jay – Lev mens du gør det, elsk mens du tør det!  Forget about the ones that got away… Og læs den her bog 🙂

Jeg overvejer at se den gamle film, for at blive lidt i universet. Kan den anbefales?

 

1 Comment

  1. […] jeg refererede til i tidligere indlæg, er primært rettet mod serier, særligt dem som jeg har set mere end 5 gange. Så film er […]

Skriv et svar