1 milliard million stjerner til FESTEN

Festen som Madteater

Sååå, i går var min mussi og jeg til Helges 70 års fødselsdag. Du kender ham godt… Fra Filmen. Der blev han bare kun 60. Vi sad simpelthen med til bords og boldrede os i gourmetmad og lækre vine, mens en familietragedie udspillede sig for øjnene af os.

Altså, vi begyndte jo i virkeligheden at glæde os, da vi købte billetterne. Og så lidt mere, da vi for en uges tid siden modtog en mail, hvor vi blev instrueret i at tage det tøj på, vi normalt ville tage på til en rund fødselsdag. (I øvrigt sjovt at se, hvad folk tager på i andre familier.) Vi blev også bedt om at oplyse vores navne, så vi fik gode pladser ved bordet – ja-ja det var skam med bordkort og det hele. Alt i alt, blev der gjort rigtig mange ting for, at det skulle føles som en ægte fest – og det lykkedes!

Ringe velkomstdrink

Vi startede ved ankomsten med en velkomstdrink i foyeren.  Aperol spritz – som jeg gir’ lige præcis nul fucks for #opreklameretpis. Vi blev bedt om at slukke vores telefoner – i øjeblikket ”av”! Men bagefter – hvor var det egentligt dejligt, at man kunne koncentrere sig 100 % om forestillingen i stedet for at bekymre sig om billeder… (Jeg vil sandsynligvis i fremtiden benægte, at jeg nogensinde har fundet glæde ved at have slukket min telefon – det er altså heller ikke sket før i historien!)

I øvrigt var den RIGTIGE Michael fra filmen der – Thomas Bo Larsen! Hvis der er noget jeg ærgrer mig over, er det, at vi ikke sad tættere på ham. Du ved, for at se hans reaktion på hans dubleants præstation – som i min bog var på fuld højde med the original – han var virkelig fucking awesome!

Festen begynder

Nåh, så skulle vi sætte os til bords. Vi sad 120 mennesker ved et langbord, og min mor og jeg sad i den helt modsatte ende at værtsparet. (Vi spillede åbenbart enten rollen som perifer familie eller vennerne, der bliver frosset ude om et års tid.) Til gengæld sad vi blot 2 pladser væk fra Christian!

Forretter

Michael var toastmaster, og der var eddermama gang i ham! Vi sang velkomstsang, inden vi gik i gang med første ret Blæksprutte carpaccio – med sugekopper! Og verdens bedste hvidvin, som blev fyldt op, hvis man ellers drak hurtigt nok. Der blev hele tiden holdt små taler, sunget og stemningen var god. Vi skålede lidt og sagde navnene på dem, vi sad tæt på.

Så kom næste ret. Her fik vi 2 forskellige retter. Én med ærter og én med karry, vi fik hver anden. Når man, som jeg, ikke kan lide karry, så kan man jo bare begynde at krydse sine små tykke pølsefingre for, at der ender en grøn tallerken for næsen af én. Og det gjorde der – Halleluja, praise the lord! Og det smagte røv godt. Mussi syntes også klart, at min grønne ret var bedst. Og med disse smukke grønne og gule retter, der prydede bordet så langt øjet rakte – ja så kunne man næsten tænke sig til, at hyggen var forbi. Christian trak en grøn og gul tale op. Vi sad, som nævnt, ret tæt på ham, og kunne se bevægelsen i hans blik, da han fortalte, hvordan hans far havde misbrugt ham og hans tvillingesøster. Hvad dét var for en lyd? Det var en knappenål – den faldt til jorden!

Besøg i barneværelset

Lindas værelse

Nu blev vi delt op i fire grupper, og skulle ud i fire forskellige rum. Vi startede i den afdøde søster Lindas værelse, hvor Natalie Madueño (fra Bedrag), der spillede ”Paprika Steen”, kom ind og legede tampen brænder med os, og fandt søster Lindas selvmordsbrev. Mor Else gik paralyseret rundt mellem os, mens vi spiste, hvad der lignede, brændt brød med rejeost (ikke BUKO 😉 ) serveret i brændte legetøjsbiler. Det var et ret uhyggeligt rum, som Michael også kom vredt ind og ”bemærkede”, inden vi blev eskorteret videre til det næste rum.

Suppe med udsigt og en finurlig ske

Elses vinterhave

Elses vinterhave var meget tydeligt sponsoreret af Royal Copenhagen! Wauw! Vi nød havudsigt, mens Else dyssede det hele lidt ned – Christian havde ikke ment det, han sagde. Vi spiste en vidunderlig suppe med skeerne fra helvede. Der var boret huller i alle skeerne – deres evne som ske var jævnt ringe, men fortrinlig som samtaleskaber. Christian kom selv forbi. Mor Else prøvede at få Christian til at indrømme, at han var lidt for fantasifuld. Han undskyldte og sagde skål. Vi hævede alle vores glas. Og han tilføjede ”for en morder”. Vi satte nu alle, i spredt tempi, vore glas tilbage på bordet. Uden at nippe. Man følte det virkelig!

Tis’paus’

Snacks

Så var der en meget tiltrængt tissepause! Og snackpause – så ja, mere lækker mad, efterfulgt af besøg i de to sidste rum med – mere LÆKKER MAD!

Rom! Nåh ikke…

Kontoret

Vi besøgte nu Michael i Kontoret, der i sig selv var en æstetisk oplevelse! Vi fik en sjus (som åbenbart ikke var rom! Ja, hvad forstand har bønder på agurkesalat?) og en lille snack, mens vi så dramaet, som vi kender fra filmen, udspille sig mellem Michael og tjenestepigen Michelle. Både Christian og søster Helene var også forbi – og jeg blev stadig mere imponeret over den timing de havde, når de skulle løbe fra rum til rum – for jeg mener, der var jo mennesker i alle rum hele tiden. Hvilket i øvrigt vil sige, at vi ikke oplevede forestillingen i samme rækkefølge.

Fængsel

Vinkælderen

Så blev vi sendt i vinkælderen, hvilket måske var det mest specielle rum af dem alle. Vi blev sat i båse, så vi ikke kunne se dem, vi sad ved siden af, men heller ikke noget foran os, da en lem var trukket ned. Altså ind til den blev trukket op, og der blev kylet en bakke af fængselsformat ind foran os. Med rødvin i glas uden stilk og et kyllingelår – troede jég… Indtil alle lemme blev trukket op, og Helge sad og spiste det samme, og fortalte Christian at det altså var kanin… Nåh-nåh, who cares (det med bønder og agurkesalat igen). Det smagte skide godt, jeg manglede bare en serviet, for ligesom det smagte som kylling, så fedtede det ligesom kylling. Her havde far og søn det opgør, vi også kender fra filmen. Christian gik herefter en runde, og kiggede på os alle sammen én for én, og jeg fandt det super akavet, at have øjenkontakt med ham.  Men hey – nogle havde hørt mine bønner, og vi fik lov at vaske fingre #Yay!

Forestillingens klimaks og menuens dito – men anti!

Dessert

Så var der kædedans – som i filmen, ind til bordet og både Michal og tjenerne (der var ret mange) gik amok, og det løftede stemingen til, at man også selv rockede med, mens man gik med hænderne på fremmede mennesker skuldre. Vi blev atter sat til bords, hvor vi denne gang endte to pladser fra selveste Helge og Else, og havde dem derfor helt nært, da Helge proklamerede, at grunden til, at han havde misbrugt sine kære små var – at de ikke var mere værd. #PEW! Og så var der edderrådme dessert, der kom ind i hvide gulvspande, og så var det bare at lange til fadet. Mussi syntes, at dette klart var menuens lavpunkt, og det kan hun have ret i. Men på den anden side – det er desserten jo ALTID (sagde miss salt over sukker).

Kaffe og te blev serveret i foyeren – og så fik vi ikke mere for den 25øre! Hvilket var helt okay, for vi var super mætte på både og mad og oplevelse. Jeg nåede endda at få et lille vinobuzz op at køre, og havde glæde af det langt op ad formiddagen i form af hovedpine. #valueformoney

Nåh, men det var sidste forestilling, så opfordring til at skynde sig derind kan det være det samme med. Eftersom vi ikke måtte tage billeder, kan jeg kun opfordre til, at man ser Republiques egen video og billeder.

1 Comment

  1. […] men faktisk var jeg også i teateret torsdagen inden Festen. Jeg var på Østregasværk med Majse for at se 3 x Beckett. (Det var altså bare ikke så fedt som […]

Skriv et svar